Jeg blev uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2011. I de første år efter endt uddannelse var min store interesse sportsskader, den ældre patient og hvordan man bedst hjælper patienten med genoptræning.
Herefter havde jeg et år, hvor jeg arbejdede på Regionshospitalet Silkeborg som en del af holdet på regionens rygcenter. Her undersøgte og lagde jeg planer for patienter, henvist fra praktiserende læger fra hele region midt.
Jeg savnede dog kontakt med patienter, hvor jeg kunne følge hele forløbet og rejste derfor tilbage til mit tidligere job.
Denne gang blev fokus dog hurtigt på behandling af spædbørn. Siden 2015 har jeg derfor taget en masse forskellige kurser i ind- og udland med fokus på børns motoriske udvikling og ammeproblemer.